Nyeste artikel

Nyheder fra Puglisi X Cooking?

News from Puglisi X Cooking?

Velkommen

Velkommen til, mit navn er Christian F. Puglisi.

På denne side vil du kunne finde et samlet udbud af mine forskellige aktiviteter. Jeg har i de sidste 10 år været restauratør, kok, aktivist og forfatter og har stået bag Relæ, Manfreds, Bæst og Mirabelle Spisería samt Vinikultur, Farm of Ideas og Seed Exchange festivalen.

Jeg har brugt restauranterne og mine evner som kok og restauratør til at forfølge min egen nysgerrighed omkring sammenhænge mellem gastronomi og bæredygtighed, samt kulinarisk kultur og den sublime spiseoplevelse. Det har gennem årene høstet anerkendelse, Michelin-stjerne, økologiske certificeringer og priser for både gastronomi og bæredygtighed.

Jeg mener at gastronomien har et ansvar for at modsætte sig det masseproducerede, kulturløse og lineære fødevaresystem der er blevet standarden idag. Det gør vi ved at løse vores fremmeste opgave; at kombinere velsmag og ansvar i den gode oplevelse.



Inspirerende events og catering


Ønsker man som jeg at kokkerere, spise og nyde sig ind i en større sammenhæng, kan man udover at besøge os på restauranterne også via denne side booke mig og mine kollegaer til oplevelser, caterings, foredrag og events skræddersyet til dit formål.